Berliner-break.

Tid til en time-out. Jeg flyver til Berlin i aften, for at holde lang weekend med bosatte venner, koncert(er), kamera og kaffekopper. Mit batteri af energi og overskud er fladt og skal genoplades, bigtime.



(Vega får ikke lov at komme med, selvom hun med nød og næppe kan være i den grønne kuffert. Til gengæld får hun lov til, at holde skansen herhjemme med Linn, og måske hjælpe med et par opskrifter?)

(forsinket) Musikmandag #19

Beklager forsinkelsen! Jeg har haft så travlt.

Men, bare fordi jeg har slået kolbøtter omkring mig selv og leget digital badutspringer, har jeg også haft tid til at begynde på en ny playliste. Lige nu hedder den bare "Sambefalinger 2: Forårsedition" fordi det er nogle sange som jeg anbefaler, og som giver mig forårsfornemmelser helt ud i fingerspidserne, sammen med de påskeliljer der står på stuebordet og de plusgrader som følger mig på arbejde om morgenen. Måske I har en god ide til hvilken tegning jeg skal lave til den?

Her får I lige tre smagsprøver;


Bradford Cox er nok mest kendt som forsanger i Deerhunter (et band som også står mit hjerte nært) men lige nu skal det handle om hans soloprojekt; Atlas Sound. Hen imod slutningern af sidste år udgav han nemlig det her album som hed "Parallax", og som jeg helt ærligt skulle høre en del gange før det rigtig begyndte at fange mig. Dét har det gjort nu, og det er især det første nummer på pladen, "Mona Lisa", som jeg ikke kan få ud af hovedet:





Tennis er et af mine nyere yndlingsbands, og for mig er de lig med sommer, solskin og isvafler ligesom fx Summer Camp - uden pis, jeg kan nærmest se sejlbåde og marineblå striber for mig. Det er noget med melodierne og hendes lidt dovne stemme, tror jeg. Jeg mindes faktisk, at have skrevet om deres (deres som i: de er gift!) album "Cape Dory" før, og nu har de så lige udgivet "Young & Old". Jeg er stadig ved at lære det at kende, men her er en af mine klare favoritter, "Origins":





Jeg kan altså ikke poste en liste med forår uden at nævne Beirut, som reddede hele mit efterår, fik mig til at stortude til koncerten i Berlin og med garanti a l t i d gør mig i godt humør. Og, det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har et kæmpe crush på forsanger Zach og hans trompet. Albummet "The Rip Tide" er fra sidste år, og i min optik et af de bedste albums der overhovedet blev udgivet i 2011 (sammen med bl.a. Arcade Fire). Det her nummer hedder "East Harlem":

Fastelavnsboller er slet ikke så svære at lave som man går og tror.

Opskriften fandt jeg hos Hjerteforeningen og derfor er den uden sukker og smør. Det skal du bruge til cirka 9 boller:

Det allerbedste ved selv at lave dem er, at man helt selv vælger fyldet(!). Hvis man er en frisk type kan man lave cremen fra bunden - men det er jeg ikke - så jeg har bare brugt en lagkagecreme. Man kan også bruge marmelade, nougat eller marcipan.


Opløs gær i vandet.


Tilsæt resten. Ælt det hele godt sammen og lad dejen hæve i 30 minutter. Hvis du, ligesom mig, laver lagkagecreme kan du fx bruge ventetiden her på at piske den og stille den i køleskabet.


Rul dejen ud i en firkant og del den op i kvadrater (igen: man vælger helt selv størrelsen!!)


Fyld med fyld. Fx creme OG solbærsyltetøj - mmmh.


Det er lidt en kunst at lukke bollerne ordentligt, men ideen er at man tager hvert hjørne, og folder dem sammen. Derefter prøver du så vidt muligt at 'nulre' resten sammen så der ikke er nogen huller i bollen hvor fyldet kan smutte ud.


Det skal cirka se sådan her ud. Måske endda endnu mere lukket til.


Bollerne skal ligge med den grimme side nedad. De skal hæve i cirka 30 minutter mere, og bagefter pensles med et æg. Bages i 12-15 minutter ved 200 grader.


Nice! Alle var glade - inklusiv testpersonerne. Man kan selvfølgelig også lave glasur til dem hvis man vil.

Musikmandag #18

I dag skal handle om tre danske bands, nogle synger engelsk og andre synger dansk - men først vil jeg lige fortælle, at jeg har trukket lod om PJ Harvey dvd'en fra sidste uge. Hvis I vil, kan I se hvem der vandt på min Facebook side :)


Første gang jeg stiftede bekendtskab med Boho Dancer var da de vandt Karrierekanonen i 2011. Vi var så heldige at de spillede til vores lille festival, og siden da har de været P3's Uundgåelige og lige netop udgivet EP'en "Furry Skin". Senest så jeg dem spille til Steppeulven i fredags. Forsangeren Ida ligner en boheme-prinsesse og har en stemme som en engel. Lyden er folky, intens og nærværende.

Boho Dancer - "Me & Your God"



Disse velklædte unge herrer kalder sig Let Me Play Your Guitar, og synges an af Emil (med den ternede skjorte) og Jeppe (med tørklædet) på en akustisk, lidt folket og indie-vibet facon. Jeg har forelsket mig stort og nynnende(?) i det her nummer, hvor drengenes vokaler og den virkelig gode, opløftende melodi lyder så meget af dét forår jeg desperat går og venter på.

Let Me Play Your Guitar - "Wherever You Go"



Folkeklubben blev jeg introduceret til i lørdags, da de varmede op for First Aid Kit på Vega - med læderjakke, guitar, charme og kække bemærkninger imellem numrene fra forsanger Kjartan. Som I måske ved, er jeg vild med den bølge af dansksproget rock som peaker for tiden - og derfor gik sådan en ung Kim Larsen (minus hæs rygerstemme) rent ind hos mig.

Folkeklubben - "I Vejen"

Mode skal være 'SKÆGT'.

Bare et lille bogstaveligt statement herfra: Dansk mode mangler altså noget "skæg" og ballade. Tak for grin, glimmer og godt teamwork til Louise og Sandra. Det var "skægt".










Ingen mennesker, dyr eller børn kom til skade under dette projekt, og der er forhåbentligt ingen som tager det alt for personligt :-)

Ti billeder.

Billeder i rammer. En frokost. En yndlingscafé. Vimpler i vinden. Sutsko forklædt som ballerina'er. Et rødt pandehår. Et hvidt København. En hjemmelavet suppe. Drinks i syltetøjsglas og en koncert med Under Byen.

Musikmandag #17: Give-away med PJ Harvey.

I dag skal handle om Polly, for jeg har fået et eksemplar af denne dvd inde på arbejdet, som indeholder 12 smukke kortfilm - én til hvert nummer på Let England Shake-pladen:




Seamus Murphy, som er manden bag kameraet på de 12 kortfilm, er tidligere krigsfotograf og har rejst rundt i hele England og filmet og fotograferet. De visuelle indtryk og udtryk til PJ's sange på dvd'en er nærværende, fængslende og stemningsovervældende hverdagsbilleder. Hvis du vil være med i lodtrækningen om den fine, lille, hvide skive, skal du bare efterlade en kommentar til indlægget - så finder jeg ét kærligt hjem til den i slutningen af ugen :) Husk mail-adresse så jeg kan skrive til dig.

Her er en smagprøve:

Superkilen.

Sig hej til min semi-nye nabo: Han hedder Superkilen og ligger lige rundt om hjørnet (han er allerede blogget om men har været lidt længe om at åbne op). Faktisk kalder jeg ham også bare "Den Røde Plads", og hvor er jeg heldig! For han er både farverig og fantasifuld, flot og funktionel. Han består af byinventar fra nogle-og-50 forskellige lande, heriblandt skraldespande fra London og gynger fra Indonesien. Det er S E J T, og det er lige præcis den slags tiltag som gør, at jeg elsker at være Nørrebro'er. Jeg tvivler faktisk på om det kunne lade sig gøre andre steder end her, at anlægge sådan en skøn, farveforvirret og multikulturel plads?







Han var super charmerende i gårsdagens solskin, om aftenen er han oplyst af neonlamper, og jeg glæder mig til, at det bliver sommer med markeder, picnic og min cykel parkeret i regnbuerne. I mellemtiden følger jeg spændt med i hvad der ellers kommer til at ske, via hans Facebook. Jeg har bl.a. hørt, at han lidt længere nede mod Tagensvej har to tilsvarende fætre i henholdsvis sort og grønt outfit?

Musikmandag #16

Jeg har glædet mig særligt meget til dagens musikmandag. I dag skal nemlig handle om et dansk band som jeg er faldet fuldstændig pladask for. Bandet hedder "Dig Og Mig", i virkeligheden hedder de Kasper og Andrea, og du har måske allerede hørt om dem? De har nemlig ligget på Barometret, i toppen af anmeldelser på Undertoner og blevet sagt pænt om i bl.a. Soundvenue.

Dig og Mig laver dansksproget rock. En genre jeg ikke gør mig så meget i, men som jeg tror vil komme til at præge 2012 i stor stil (tak, Ulige Numre!) fordi det lyder nostalgisk og autentisk - ligesom Dig og Mig. Det lyder af Nørrebro, det lyder af gymnasietid og kortvarige forelskelser, det lyder af mandag morgen og af Rocazino møder Bølle Bob. Det lyder som noget man gerne vil lære teksten til og vrænge med på. Og så kan jeg bare virkelig godt lide kombinationen af en pige+dreng-vokal.

(redigeret: øv, deres bandcamp er blevet taget ned og jeg kan nu kun finde sangen på Soundvenue)

Dig og Mig har udgivet én EP med tre numre, og det er især titelsangen 'Skyggerne' som har sat sig godt fast i min hjerne. Deres charmerende og flabede lyd kører på repeat hjemme hos mig for tiden via Bandcamp som er det eneste sted jeg kan finde EP'en, selvom de også er på Facebook. Hvad synes du om det?

Weekend.

Den var god. Den var fin. Den var under dynen. Den var kold at cykle i. Den var med mad og kager og bobler. Den var med spil, pølsehorn, balloner og venner. Den var også med kolleger og kødby, nye Facebookvenner og komplimenter kl. halv 5 om morgenen som man ikke kunne tackle. I dag er den med snesøndag, trætte øjne og mental forberedelse på semesterstart i morgen. Hvad har du lavet?