fredag den 6. marts 2015

Om hvordan jeg har arbejdet med: Emmelie de Forest.

Sidste år skrev jeg det her indlæg, og fordi det blev taget så godt imod har jeg besluttet mig for at vidensdele lidt flere cases fra mit arbejde med sociale medier hos Universal Music. I dag skal det handle om én af den sejeste kvindelige kunstnere jeg har arbejdet med so far - nemlig Emmelie de Forest.



Når jeg skriver at hun er sej, er det først og fremmest fordi at hun har en virkelig god føling med sine sociale medier og hvad hendes fans vil have af indhold - og at hun i hele forløbet har taget sig tid til at gøre sig umage. Med en following på hhv. 135.000, 27.000 og 25.000 fordelt på tre platforme (Facebook, Instagram og Twitter) er det altså ikke en smal sag når man også er iblandt hovedpersonerne ved Det Europæiske Melodi Grand Prix - ESC 2014.

Jeg blev tilknyttet Emmelie sidste forår i to måneder for at give gode råd til content, koordinering og timing, og samtidig strømline alle hendes profiler frem til det store TV-show som havde 195 millioner seere på verdensplan. Jeg fik adgang til hendes kalender, og kunne på den måde sammensætte en indholdsstrategi og -plan i samarbejde med hende og hendes product manager, hvor vi fastlagde bestemte posts på faste dage udfra hvad hun skulle til af interviews, prøver og lignende. Vores tilgang var tværmediel, og et af målene var at få Emmelies (dengang) nye single 'Rainmaker' i top 10 på dansk iTunes i Eurovision-ugen, samt at vækste hendes Twitter og Instagram med 5000 nye fans.

Her kommer lige et par eksempler fra hendes Twitter på hvordan vi arbejdede med "blødt" content (defineret som posts uden direkte salgsbudskaber og call-to-actions) vi lavede i forløbet op til showet, hvor en del af strategien især var at balancere mellem idol og veninde. Selvom Emmelie fx var til fittings hos højtprofilerede designere handlede det om, at lukke fans ind i alle forberedelserne for at understøtte hendes nede-på-jorden-image, øge interessen samt loyaliteten (og nationalfølelsen!) i fangruppen i takt med, at hun skulle repræsentere Danmark som en værdig vinder af sidste års show:


(Avisudklippet er fra MetroXpress)

Det er efterhånden ret udbredt, at de helt store musikere benytter sig af ghostwriters på sociale medier i travle perioder - og efterhånden som generalprøverne og semifinalerne nærmede sig, hjalp jeg i stigende grad med at poste indhold for Emmelie, som hun havde forhåndsgodkendt. Derfor jeg-form selvom visse posts i eksemplerne er publiceret af mig. Det meste af hendes backstage-materiale klarede hun selv, og resten supportede jeg hjemme fra min laptop. I dagene med semifinalerne handlede det især om, at trække på den velkendte vindersang 'Only Teardrops' for derefter at begynde at tale om den nye single 'Rainmaker' - som hun skulle optræde med til finalen. Her er ligeledes et par eksempler fra Facebook på hvordan vi arbejdede med "blødt" content - eksempelvis offentliggjorde vi faktisk hendes optræden på fangruppens præmisser, eftersom der var så mange der spurgte om de kunne glæde sig til at se hende på skærmen:



En anden måde, som vi fremhævede og italesatte 'Rainmaker' på online (uden direkte salgsbudskaber) var at udnytte det dårlige danske forårsvejr til, at lave opdateringer i stil med disse:

Emmelie er heldigvis én af de kunstnere, hvis online fancommunity (bestående af selvbetitlede 'Forestors') er så søde og dedikerede, at de opsøger hende dagligt - altså navigerer ind på hendes Facebookpage, fremfor at afvente indhold i deres feed - hvor de fx poster hilsner og tegninger til hende. Emmelie er også god til at besvare dem og deres spørgsmål i ny og næ, og derfor var et af de sidste og mest oplagte punkter i indholdsstrategien, at reposte det (i forvejen) brugergenererede content. I min optik er sådan et forløb lidt som en forhandling, hvor det som regel betaler sig at give, give, give før man tager - altså at række ud, bruge tid på fans, pleje communityet og vise ydmyghed og værdsættelse - før man skal bede dem om fx at bruge penge på et produkt, som i dette tilfælde var en single (som koster 10 bobs på iTunes). Derfor fremhævede vi deres fan art, svarede på tweets, udloddede goodiebags og aktiverede de mest kreative fans til fx at 'oversætte' sangteksten fra 'Rainmaker' til emojis:



I forløbet havde vi selvfølgelig dén fordel, at der også forekom en semifinale hvor Emmelie skulle åbne showet med 'Only Teardrops'. Vi kunne derfor udstrække momentum og aktualitet omkring hende med både backstagevideoer, cross-posting med Eurovisions egne profiler, koordineret med realtime-posts fra aftenen m.m. - men dét vil jeg vælge at hoppe lidt hurtigt over, og gå videre til selve finaleaftenen og 'Rainmaker'.

Vi brugte ikke nogen penge på Facebook-promotion den aften, men lavede kun organiske posts. Det var vigtigt, at tage fans med backstage da vi til semifinalen erfarede at der var en forventning om dette - hvilket vi selv havde bygget op til i de seks uger frem mod finalen. Derfor postede vi både Emmelie med ESC-pokalen til de sidste lydprøver, en post med hende i sin 'Rainmaker'-kjole (som - helt ærligt - egentlig var et foto der blev taget til fittings om dagen, men som jeg timede med hendes optræden. Jeg tog ingen chancer da jeg ikke var sikker på et stabilt net på selve aftenen) samt et livetweet til vinderen.




Antallet af retweets, engagement og reach understøtter virkelig, hvor vigtig second screen aktiviteter er; Altså dét at kæde en TV-optræden sammen med realtime-posts på sociale medier. Alle disse "bløde" posts blev (selvfølgelig) understøttet af opdateringer med direkte link til iTunes fra både Eurovisions side (over 500.000 fans) og Emmelies egen (cirka 130.000 fans), samt promoverede tweets og pressemeddelelser online i dagene omkring finalen.


Ved at bruge et tracking link (i dette tilfælde smarturl) kunne jeg følge med i hvor mange der klikkede på linket, samt hvilke webdestinationer og lande de kom fra. Hertil kan jeg afsløre, at over halvdelen kom fra Facebook, og at antallet af kliks peakede den 10. maj - hovedsageligt fra Danmark og England. Vores promoverede posts havde altså en klar effekt i CTR, da antallet af kliks næsten matchede antallet af endelige køb, og det gav 'Rainmaker' et ordentligt skub opad på iTunes charten, hvor den efter bare tre dage lå på andenpladsen. 

Et tweet (som også havnede i avisen) gjorde umiddelbart det sidste udfald til førstepladsen. Jeg er overbevist om, at forarbejdet med fanplejen kom tifoldigt igen lige her:

(Avisudklippet er fra MetroXpress)


I forhold til at vækste Emmelies sociale medier, steg hun med 9500 nye fans på Facebook og 6500 på Instagram - hvor målet var 5000 nye. Hendes Twitter haltede lidt efter, med 3800 nye followers. Selvom vi havde sat nogle KPI'er ud fra iTunes charten, havde 'Rainmaker' selvfølgelig også et publikum på Spotify. Derfor synes jeg lige, at jeg vil vise jer kurven for hvor meget en TV-optræden kan påvirke antallet af streams:
 

Et halvt års tid efter Eurovision, arbejdede Emmelie og jeg igen sammen om at afspejle hendes stilskifte i de nye (og kommende) sange - samt hendes look. Hun ville videre fra sit naturlige og organiske image, og være mere feminim og kvindelig, og dét gjorde vi på Instagram ved at frigive en lille bid af det nye (og mere sexede) singlecover i små bider. Dén kampagne var jeg særligt stolt af, og den kan man læse og se mere om her.

Jeg håber, at de her reflektioner og opsamlinger kan bruges til inspiration - eller i det mindste til en indsigt i, hvordan man arbejder fuldtid med sociale medier på et musikselskab. Spørg endelig løs i kommentarfeltet, hvis I har noget :) Mit indlæg om hvordan jeg har arbejdet med Shaka Loveless kan findes her.


søndag den 22. februar 2015

Om at savne min blog.

Jeg får holdt nogle alt for lange og ufrivillige blogpauser i øjeblikket, og jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. Måske er det fordi, at jeg glemmer det, eller fordi at jeg ikke får brugt mit kamera med samme hyppighed om vinteren (dårligt lys, ik?), eller at jeg ikke orker at kigge på min skærm når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg mangler ikke noget at skrive om, men jeg mangler tid og overskud til at gøre det - og jeg forstår ikke rigtig, hvordan andre fuldtidsarbejdende blogpiger får det til at hænge sammen. Jeg har tænkt meget på, om det var på tide at lukke og slukke...

Men, så sad jeg i morges og ryddede op på min computer, og så faldt jeg over nogle af de allerførste ting jeg lavede i HTML, Photoshop 5.5 og Frontpage i 2001. Dengang var jeg 14 år, og gik i 9. klasse, og havde alt tid i hele verden. Det glædelige gensyn med mine ivrige begynder-designs fik mig til at tænke over, hvordan blogformatet altid har været mit kreative gemmested for tanker og tidsfordriv. Lad mig lige dele et par flotte favoritter med jer:



Det er helt vanvittigt at tænke på, at jeg har en arkiveret tidslinje over hele min ungdom, faktisk har jeg lige læst dét indlæg jeg skrev første skoledag i gymnasiet (5. august 2002) og at det måske på én eller anden absurd måde har ført mig til dét sted, hvor jeg er i dag. Derfor ville det også være uretfærdigt overfor min egen historik, hvis jeg ikke gjorde mig umage, på trods af et fuldtidsjob. Det er fire år og 363 indlæg siden, at jeg begyndte på tambourinesam.dk, og jeg kan mærke at jeg virkelig savner at have tid til at skrive og tænke og kommunikere mine oplevelser. Jeg ved bare ikke helt, hvilket format det skal have. Jeg prøver lige, at tage mig lidt sammen fremover, det lover jeg (mig selv).

mandag den 12. januar 2015

#Musikmandag 87 - Dem holder jeg øje med i 2015

Hvert år laver jeg en playliste med nogle af de bands, som har fanget min opmærksomhed og som jeg tror, vil blive rigtig interessante at holde øje med. Ikke fordi at jeg skal udnævne mig selv til talentspotter, eller noget, men fordi det er sjovt at gå på opdagelse, få tilfredsstillet min nysgerrighed for hvilken lyd der spirrer og følge upcoming musikeres forløb. Sidste år havde jeg både Lorde, Hozier, SOHN og London Grammar på min liste, året før det var det fx Rhye, Disclosure og Bastille. 

Nok snak, her kommer et par af dem som jeg holder øje med i 2015:

Det her nummer er et af de mest inderligt rare og skrøbelige jeg længe har hørt. Der er både lidt The XX og James Blake over det. Låpsley er fra Liverpool og har lige udgivet en EP. Jeg glæder mig til at høre mere med denne fine, fine stemme.

The Dø er et elektronisk indiepop band fra Frankrig (jeg synes faktisk, at lige denne her melodi godt kunne lyde som Yelle) og selvom de har eksisteret længe har jeg aldrig bemærket dem før nu. Til gengæld er jeg blevet helt vild med det her festlige nummer!

Kwabs har jeg faktisk hørt i radioen. Han er spændende at følge, da han er blevet opdaget på YouTube og har fået en pladekontrakt den vej, og selvfølgelig fordi Sohn har haft sine dygtige producer-fingre med inden over hans EP.

Jeg har blogget om engelske Years & Years før, dengang jeg faldt over 'Take Shelter'. Deres lyd er helt vildt opløftende, jeg kan slet ikke sidde stille til det faktisk. Mere fra dem tak!

Julias Moon er det bedste band der er kommet ud af Danmark de sidste par år. 'Lipstick Lies' lagde soundtrack til hele min sommer og jeg har hørt deres EP på repeat hele efteråret. Det er velproduceret pop når det er bedst. Jeg glæder mig til at se, om de når udover landets grænser, og hvad de unge drenge ellers kommer med af nye toner i år.

Det var bare et udvalg af min playliste, du kan lytte til resten af den på Spotify her.

søndag den 4. januar 2015

Nytår 2014-2015.

Havde I en god nytårsaften? Jeg fejrede afslutningen på et ret så fantastisk år, sammen med tre af de fineste veninder på Nørrebro. Vi var kommet til enighed om, at prioritere pynten højt, og temaet var sølv, så min stue nåede højdepunktet for hvor pænt der kunne være på 40 kvadratmeter!



Til forret fik vi hvidvinsdampet laks, og jeg gjorde mig så umage som var der no tomorrow da jeg skulle forsøge mig med min første steg nogensinde (i en alder af 28, var det vidst også på tide). Der var to slags sovs, der var fire slags champagne - og til dessert fik vi fortunecookies og hjemmelavet kransekage med madglimmer!




Vi læste allesammen højt fra de små sedler i lykkekagerne, vi tog polaroids og tændte stjernekastere. Og så havde vi en kæmpe bordbombe så var fyldt med konfetti i regnbuefarver! Det var så pænt! Desuden fik vi indviet dén juicemaskine, som jeg har fået i julegave, og lavede drinks med paraplyer og sugerør.




Inden det blev midnat, tog vi videre til en større fest lige rundt om hjørnet, og havde den sjoveste danseaften med en masse søde og sjove mennesker. Der var én der blev pakket ind i sølvpapir, der var én der ødelagde en sækkestol så der var 'sne' overalt - og så blev der lavet store drinks og givet masser af highfives. Det var virkelig en dejlig aften!

Jeg har ikke de helt store og prætentiøse nytårsfortsæt for det kommende år, udover at min januar skal være helt alkoholfri, og at jeg gerne vil gøre mig lidt mere umage. Det gælder både de helt små ting, som fx når jeg sætter hår om morgenen eller syr en knap (ordentligt) i - til at handle bedre kvalitet, løbe lidt længere og opdatere min blog oftere igen. Jeg har for eksempel lige siddet og læst min "Året Der Gik 2013" igennem, og fået helt dårlig samvittighed over at jeg ikke har fået lavet en for 2014. Måske det kommer. Det er virkelig også sjovt, at kigge på mine indlæg fra de sidste par nytårsaftener!

Er I hoppet godt ind i 2015?

onsdag den 24. december 2014

Mine favoritter fra år 2014.

Ligesom de sidste tre år, har jeg lavet en julekalenderplayliste på Spotify med et nyt nummer hver dag her i december, som jeg syntes var de bedste fra året der gik. For god ordens skyld, og for at ønske alle der læser med glædelig jul og tak for i år, kommer de lige her! Rækkefølgen er tilfældig:

1. The Preatures - Is This How You Feel? Jeg ELSKER basgangen på denne her, og The Preatures har jeg virkelig lyttet meget til i 2014. Faktisk så meget så jeg udbrød et glædeshyl da jeg læste at de kommer til Danmark i 2015!

2. SOHN - Artifice

3. Future Islands - Seasons (Waiting On You) Jeg så dem på både Primavera Festival og på Roskilde, og det er nogle af de bedste koncerter jeg har været til i år. Albummet 'Singles' var mit mest lyttede, og det er især 'Seasons' som minder mig om en virkelig sjov sommer med fart på.

4. John Newman - Losing Sleep

5. Alt-J - Every Other Freckle

6. Hozier - Take Me To Church Denne her var også med på min "Dem holder jeg øje med i 2014"-playliste, og jeg er ikke blevet træt af den endnu. Det er en virkelig smuk sang med en vild tekst.

7. Josef Salvat - Open Season
Jeg er helt vild med Josef Salvats smørbløde vokal, og jeg håber virkelig at man hører mere til ham næste år. Han er i hvert fald med på min "Dem holder jeg øje med i 2015"-playliste.

8. The Minds of 99 - Et Barn Af Min Tid

9. Julias Moon - Palace

10. Sam Smith - Money On My Mind

11. Broods - Bridges

12. Oceáan - Need U

13. Darkside - Paper Trails
Jeg så Darkside på Primavera Festival, klokken 1 om natten ved havet, og det var en helt fantastisk koncert! Jeg stod helt foran, og både lyssætning og stemning var så medrivende at især 'Paper Trails' stadig kan give mig kuldegysninger og tage mig mentalt tilbage til Barcelona.

14. Jungle - Busy Earnin'

15. Scarlet Pleasure - The Strip

16. La Roux - Uptight Downtown

17. Chromeo - Jealous (I Ain't With It)
'Jealous' er efter min mening et af de mest oversete og undervurderede numre fra i år. Chromeo er altid lig med instant godt humør, og jeg har dem både på min løbeplayliste og dén til fest.

18. The War On Drugs - Under The Pressure

19. FKA Twigs - Two Weeks

20. astronomyy - Nothin' On My Mind
Jeg bloggede om denne her som dagens sang i oktober, hvor den var som et varmt kram da efteråret kom og druknede sommerminderne. Den er nostalgisk og befriende, og den får lov at blive på min playliste ind i et nye år.

21. Sam Smith - I'm Not The Only One

22. Lykke Li - Gunshot

23. Sia - Chandelier

24. Julias Moon - Lipstick Lies
Hvis jeg skal sætte fingeren på ét nummer der virkelig udgør mit soundtrack fra året der gik, og især sommeren, må det være 'Lipstick Lies'. Derudover... Så er der jo lige én anden ung dame, som ikke er med på listen idet hendes musik ikke er tilgængelig på Spotify. Jeg kan vist heller ikke løbe fra at have hørt den så absurd meget at den kommer med som en bonus:

mandag den 8. december 2014

#Musikmandag 86 - Tre sange der gør mig glad i vintermørket

Det er blevet så afsindigt svært, at stå op om morgenen - det føles mest af alt som om at det er nat hver gang jeg bevæger mig udenfor, for at tage til/hjem fra arbejde. Det kræver lidt ekstra pep på playlisterne, og jeg har især repeat på disse tre sange;
  Josef Salvat faldt jeg pladask for, da jeg hørte hans cover af Rihannas 'Diamonds' - men 'Open Season' kan noget helt andet og mere opløftende. Han er fra Australien, og hans smørbløde vokal har allerede været opvarmning for Banks. Jeg tror, at man ser meget mere til ham næste år.
   
Denne her sang er med på soundtracket til 'Girls' - og faktisk derfra jeg kender den. Jeg ved ikke så meget om soul, men når jeg hører en god og længselsfuld melodi som denne her sætter den sig fast, og er især god på de grå søndage hvor det giver mig lyst til at danse rundt om mig selv i stuen, og skråle med.

Gabriel Rios har en stemme som smyger sig om de her dejlige og lidt naive toner med klap og pep. 'Gold' er det perfekte nummer at sætte på om morgenen, for en blød start.


fredag den 7. november 2014

Koncertanbefaling: How To Dress Well.

Dagene er blevet kortere, koldere og mørkere - og det betyder både, at jeg har fundet de varme sokker og den melankolske playliste frem, men også at de bedste koncertmåneder er startet. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker festivaler og sommermusik, men der er altså noget helt særligt ved de kølige cykelture til et spillested, hvor tonerne kan give varme i hele kroppen. Sådan havde jeg for eksempel da jeg så Beach House på Store Vega for nogle år siden, og da jeg så How To Dress Well på Pumpehuset for præcis to år siden.

Jeg kendte ikke så meget til Tom Krell dengang, men han fejede fuldstændig benene væk under mig til den koncert med sit nærvær og sin drømmende lyd. Jeg kan huske, at jeg både havde kuldegys og fugtige øjenkroge, og at koncerten fik velfortjente 6 stjerner i et eller andet velanset medie. Derfor blev jeg meget begejstret da jeg opdagede, at han spiller i København igen i næste uge! Dagens anbefaling herfra! Og så lige et par af mine favoritter fra ham:



Der er stadig billetter at finde her.

søndag den 2. november 2014

Tips til Tenerife.

Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg kom hjem fra min voksne charterdebut på Tenerife. Det var en genopladning uden lige - jeg var ude og morgenløbe, læste to bøger, blundede ved poolen hver eftermiddag, snakkede med kattene i området, spiste tapas og frisk fisk og var på massevis af dagsture til øens større byer og seværdigheder.

Vi boede sydpå ved Golf del Sur, cirka ti minutters kørsel fra lufthavnen, i et nyere resort-område hvor der hovedsageligt var golfbaner, ferielejligheder, souvenirshops, supermarkeder og pensionister. Men det passede mig fint. Opholdet havde jeg fået i fødselsdagsgave, via TakeOffer, og vi fløj med Apollo derned - hvilket fungerede superfint og uden problemer. Vi spiste morgenmad/frokost på vores lille terasse og læste guidebøger, og hver dag tog vi på tur til en ny by. Man kan leje en bil forholdsvis billigt, men det er også nemt at tage busserne rundt på øen for meget få euro.




Los Christianos lå cirka en halv times kørsel fra vores hjem, og var tydeligvis én af de mere travle og turistede byer - hvilket især kunne ses og mærkes på de fyldte turkisblå strande. Vi gik tur langs palmepromenaden hvor der blev spillet petanque og vi spiste is på Heladeria La Golosa - og jeg kom tilbage med en skoldet skulder. Én dag i Los Christianos var rigeligt for mig, men hvis man skal opleve mere på sydvest-siden kan man gå til Playa de Las Américas hvor der er mere af samme skuffe, og et (efter sigende) ret heftigt natteliv. Desuden kan man sejle ud med fiskerbåd og se delfiner - det nåede vi desværre ikke (indsæt grædende emoji her).




El Médano lå cirka tyve minutters kørsel fra Golf del Sur, og er en af verdens bedste strande til kitesurfing og windsurfing. Derfor var den obligatorisk stop på vores roadmap! Den lille havneby lå dovent hen med fiesta-stemning, og vi fik frokost med havblæst i håret mens bådene vuggede i kystlinjen og drengene padlede ud til bølgerne på deres surfboards. Der var så hyggeligt, og det passede mit humør meget bedre end Los Christianos. Stranden var meget mindre, den nærliggende legeplads var fyldt med lokale børn der råbte og skreg på spansk, og vi brugte eftermiddagen på at ligge i træernes skygge og læse i vores medlånte biblioteksbøger.



Santa Cruz er øens pastelfarvede hovedstad, som ligger nordpå, cirka en times kørsel fra Golf del Sur. Hvis jeg skal til Tenerife igen er det helt bestemt her jeg skal bo - da den passede meget bedre til min stigende rastløshed og storbytrang, efter en del dage med slowlife. Vi tog afsted tidligt om morgenen, og var tilbage lidt før midnat, og på den tid nåede vi både at shoppe i Primark, gå på opdagelse i byens små kvarterer, finde et loppemarked og få frokost på en lokal restaurant, spise is i solen, soppe ved Plaza de Espanas kunstigt anlagte sø - og opleve byens særprægede operahus Auditorio de Tenerife.



Der var grønt i alle de smalle brostensgader (godt for sjælen!) og de mange palmer og pastelfarvede huse, samt sporvognene der snoede sig som bånd gennem de små skyggegader, skabte en helt særlig stemning af at man faktisk var ret langt væk hjemmefra. Det var 33 grader den dag, og ved et tilfælde stod vi pludselig ved Plaza de Espana og et kæmpe turkis bassin som man kunne dyppe sine fødder i. Vi blev siddende i skyggen med melon-is (min yndlings!), ligesom en del andre, og tog en doven time-out.




Sidst, men ikke mindst, var vi nede og se det obligatoriske turist-sight, operahuset som ligger ud til Atlanterhavet. Det ligner, at det på magisk vis er bygget af reservedelene fra dét i Sydney, og monteret på et rumskib som bliver oplyst om aftenen - men på alle måder overvældende og arkitektonisk overlegent.




Los Abrigos er en charmerende, og meget lille havneby, hvor vi endte tilfældigt i søgen på et godt aftensmåltid. Byen lå dovent hen, med et par farverige både og en enkelt fisker i vandkanten, og her fik vi faktisk den bedste mad på hele turen! Vi fandt restauranten El Mirador via Foursquare, og fik en fortjent kande sangria samt grillet fisk og blæksprutte - som vi selv udvalgte fra køkkenet. Mens solen gik ned over havet, sad vi på deres tagterasse og spiste, og det var helt perfekt og meget romantisk.


Overlegen chartermor :)



Mit sidste og måske vigtigste tip, er en heldagstur til vulkanen El Teide. Vi tog afsted meget tidligt om morgenen, med en turistbus, og turen til toppen tog omkring tre timer med stop undervejs for at undgå højdesyge. Der er lidt over 3,5 km derop. Turen er nok i top fem over de vildeste naturoplevelser jeg nogensinde har haft (men jeg har også gjort mig mest i storbyer, skal man måske lige huske) da vi kørte fra solskin ind i tyk tåge, for derefter at ramme 26 grader, blå himmel og se skyerne under os på bjergvejen. Derefter kørte vi direkte ind i et månelandskab der lignede en kulisse fra en film - og blev sat af ved kabelbanen som man kunne tage det sidste stykke op.



Der er med sikkerhed en masse andet, som man også kan se og opleve på Ténerife, bl.a. har de flere større dyreparker og vandland(!) men jeg syntes virkelig, at vi fik optimalt udbytte af oplevelser og afslapning. Jeg fik dræbt et par af mine charterfordomme, og kan kun anbefale turen hvis man skal trække stikket ud i en uges tid :) Alle mine tips fra indlægget (og et par ekstra) kan findes på min Foursquare liste her.