I dag skal I høre om min tur til Málaga. En by, der viste sig at være alt andet end pensionister, grissefest og Thomas Helmigs sommerhus (ja, man har vel fordomme). Vi tog afsted fredag eftermiddag og kom hjem mandag morgen, og på den tid nåede vi at udforske adskillige af Málagas små hemmeligheder, som udover at være Picassos fødeby er en sydlig solskinsperle med både strande, historie, eksotiske omgivelser og sjove oplevelser i gå-afstande.
Jeg har forsøgt at tegne et kort over byen, som måske er lidt uproportionelt, men som fremhæver de ti bedste steder vi nåede at besøge:
1) Hotellet
Vi boede på
Ibis Hotel, som lå midt i byen, og som var nem at komme ind til. Vi tog bus A foran lufthavnen (til 3 euro) i cirka en halv time, og så var vi der efter 5 minutters gåtur fra busstoppet. Hotellet havde wifi overalt og gode store senge i et standard værelse. Morgenmadsbuffetten var også helt fin, men det bedste var altså deres medarbejdere som simpelthen var så hjælpsomme og akkommoderende. De sørgede virkelig for at vi havde det godt hele weekenden, og frem til vores afgang tarveligt-tidligt mandag morgen, hvor vi fik kaffe med os til turen mod lufthavnen.
Sådan her så det ud om aftenen:
Og et pænt badeværelse, med stor brusekabine. Vigtigt.
Málaga er en forholdsvis lille by, og vi brugte ikke bus eller anden transport på noget tidspunkt (udover til lufthavnen). Man kunne gå til alt på max en halv time med lidt god vilje, og et par friske sandaler. Tværs gennem centrum løber en å, som på noget af sin strækning er blevet tørlagt og nu bruges til både hundeluftning og boldspil, gåture, løberute og frokosthygge. Jeg synes det er meget charmerende, med sådan nogle ekstra niveauer i byrummet, og så tilføjede det en masse liv og summen når det ellers lå stille hen i siesta-timerne:
2) Tapas og barer
Vi fandt et område med små sidegader og stræder, cirka ti minutters gågang fra hotellet, fyldt med små restauranter og barer. Jeg
elsker tapas og kulturen omkring at dele maden, at man kan smage mange ting og hapse på kryds og tværs. Og så er sangria jo obligatorisk!
Den første aften spiste vi hos
El Tapeo de Cervantes (Cárcer 8) hvor vi både fik blæksprutter med spinat, verdens bedste manchego ost, rejer og rødvin. Der var mange lokale som spiste i baren, og selvom betjeningen var kaotisk på en meget autentisk spansk måde var de søde, og vi faldt i snak med nogle fyre ved nabobordet som fortalte, at det også var et godt område at gå i byen i.
Matahambre (C/Calderería 7) lå mere centralt, med højt til loftet og indrettet med tønder som borde. I Spanien er det et
must at spise fisk, mine favoritter er laks og rejer, og så fik vi en lidt af en bombe af typisk spansk dessert - Dulche de Leche brownie.
El Pimpi (Calle Granada 62) var min favorit ud af de tre restauranter vi besøgte - og også dén som havde fået højeste rating online, hvor vi fandt frem til den. Restauranten lå i en smal sidegade, hvor man trådte ind i en gårdhave for derefter at fortsætte ind i flere små spiserum, med gamle tyrefægterplakater og autografer fra kendte spaniere. Vi fik friske tomater med olivenolie, croquetter med lam og kartoffel tortilla - det hele smagte af mere, og der var både familier, ældre, unge par og vennegrupper som spiste ved bordene omkring os.
3) Den gode strand
Den gode strand som vi besøgte om lørdagen hed
Playa de Huelin (Paseo de Antonio Machado). Man kunne gå langs den brede promenade og ønske, at man havde et par rulleskøjter med sig, købe is eller spise på en af de små strand-restauranter der alle grillede fisk udendørs i små rekonstruerede både.
Vi valgte et tilfældigt sted, hvor vi fik calamari og sangria til frokost før vi brugte en time eller to med tæerne i sandet, blikket på det turkisblå hav og godt med sol på kinderne.
4) Den bedre strand
Om søndagen gik vi i modsatte retning, og fandt
Playa de La Malagueta (Paseo Maritimo Ciudad de Melilla) som var en smule mere turistet, men med udsigt til bjergene og havnen som nabo. Der lå kaffebarer på stranden, og der var små grønne pletter hvor man kunne spise medbragt frokost i palmernes skygger, læse i sin bog og ligge på et tæppe med musik i ørene hele eftermiddagen.
5) Borgene
Den arabiske borg
Alcazaba og den nyere fæstning
Castillo de Gibralfaro (Camino de Gibralfaro) stod på vores liste over must-see's. Jeg er egentlig ikke specielt historie-nørdet, men i min rejsebog fremgik det, at det skulle være den perfekte udsigt over hele byen deroppefra. Og det var det.
Det tog ikke mere end en halv time at nå til tops på bakken hvor Gibralfaro lå og skuede majestætisk udover byen. Til gengæld var det varmt og turen stejl - så husk vand. Det kostede to euro (0.60 med studiekort) at komme ind på borgen, som havde en lille gårdhave og adskillige udkigspunkter i alle retninger, hvor man på ingen måde kunne stirre sig mæt på den flotte kystlinje og de grøn-blå farver.
Tager man den store trappe ned fra Gilbralfaro (modsat den sti man kommer fra), ender man tæt ved den centrale
Paseo Del Parque og Havnen -
Muelle Uno.
6) Havnen
Egentlig var det et stop på vejen videre til Malagueta-stranden, og på havnen (muelle uno) var der håbløst turistet og kaotisk. Alligevel valgte vi at finde en plads i solen på restauranten Kuorum for en bid frokost, og selvom maden smagte godt og der var volume på de mojito's der blev bestilt, var tjenerne håbløse. Så, det vil jeg ikke anbefale medmindre man kan kapere skrigende børn og store, ubeslutsomme turistmængder. En gåtur langs kajen kunne sagtens have gjort det for mig.
7) Primark
Min absolutte yndlingskæde som ikke findes i Danmark endnu, og et nærmest OCD-lignende behov for at besøge en af deres butikker hver gang muligheden byder sig. Primark er engelsk, kvaliteten er bedre end H&M og priserne lavere. Mange af mine yndlings cardigans og kjoler er købt i Primark, og jeg ender altid med at købe de samme ting i flere farver, fordi de holder så godt. En kjole koster typisk omkring 13 euro, og de har desuden også børne-, herre- og interiørafdelinger. I Málaga ligger Primark i shoppingcentret
Larios (C.C. Larios Centro - en Avenida de la Aurora), og lige udenfor ligger der et grønt spot hvor man kan tage sig en time-out efter en intens shoppingoplevelse. Kom tidligt, for at undgå virvar.
8) Parque de Huelin
Den opmærksomme læser vil bemærke, at parken hedder det samme som den gode strand i punkt nummer 3. Det gør den selvfølgelig fordi, at den ligger og breder sig som frodig nabo med kirsebærtræer, en lille sø og massevis af bænke. Vi gik igennem parken på vej tilbage fra stranden, til hotellet, og blev på den anden side ført til en smutvej via byen.
9) Paseo Parque
Denne her park ligger som en frodig helligdag midt i det hele, lidt i stil med Hyde Park. Der er alléer med palmetræer, hestevogne, funky blomster og små vandløb. Besøger man de to borge (punkt 5) kan man tydeligt se parken fra oven, og faktisk gå direkte ned til den. Der ligger en lille rosenhave, to legepladser, kiosker og et lille udendørs teater. Parken er over 100 år gammel og er desuden blevet klassificeret som en af de vigtigste botaniske haver i Europa.
10) Indre by
Málagas centrum indeholder, som så mange andre europæiske storbyer, selvfølgelig det obligatoriske strøg, kaffebarer og kædebutikker. Men, der er også massevis af små sidegader som gemmer på hemmeligheder, autentiske gemmesteder og lokale hang-outs.
Det var en by fyldt med farver, kirker på hvert gadehjørne, bjerge i horisonten og masser at se og opleve på trods af, at vi kun var der en weekend. Der var tydelige arabiske præg og Gaudi-inspiration i arkitekturen, smukke gamle bygninger, appelsintræer og en typisk, spansk eftermiddagsro.
Catedral de Màlaga (C/ Molina Lario 9).
Jeg elsker, hvordan man altid går og kigger op når man er i udlandet. Man ser tingene på en helt anden måde end man gør i sin egen by, man er mere opmærksom på detaljer og tingene dufter bedre. Selv en simpel en kop solskin smager fantastisk - og, så koster det sjældent mere end en euro. Om aftenen gik vi på opdagelse i Málagas gader, som var mere levende og summende om aftenen end om dagen. Vi nåede endda at finde os en yndlings-Sangria-bar, ende til en 'crazy hat party' og finde den bedste lille isbar i en af sidegaderne.
Alle mine fordomme om Málaga som stereotyp badeby med læderfarvede turister er i hvert fald aflivet. Hvis man gerne vil sydpå i en lang weekend, uden at det inkluderer alt for mange beslutninger og storbylarm, er Málaga altså ret perfekt til ro, sol, strand, afslapning, gåture, god mad og genopladning.
Indlægget er sponsoreret af lavprisselskabet
Vueling, som flyver direkte til Málaga for cirka 1400 kroner tur-retur henover en weekend.
