Berlin Festival og grunden til at jeg var dernede. Det bliver afholdt hvert år over to dage i start september, i Hitler's gamle lufthavn Tempelhof. Vi så bl.a. The Drums, Suede, Tune-Yards, The Naked & The Famous, Beirut og Primal Scream. Udover tre scener i de gamle hangarer med koncerter var der et stort kreativt område; Art City, hvor kunstnere bl.a. lavede portrætter af toastbrød og gaffa-tape, samt områder med puder, sækkestole, madboder, butikker og vandpiber.
Zür Rose (Weinbergswege 26, Rosenthaler Platz)
Jeg bliver ved med at vende tilbage til caféen som har et stort udvalg af morgenmadstallerkener og kaffe til gode priser. Det ligger lige overfor Circus Hostel og er derfor ofte fyldt med turister, men det er værd at vente på en siddeplads i de tøsede retro-møbler blandt gamle fotografier og lyskæder.
Mein Haus Am See (Rosenthaler Platz)
Stedet har ikke noget skilt ude foran, der står bare "Café Bar". Vi drak kaffe der om dagen og øl om aftenen i deres store, bløde sofaer. Indretningen er åben med en trappe der fylder hele bagvæggen bagerst i lokalet, til at sidde på og fine kyssemunde på pigetoilettet.
Wohnzimmer (Lettestrasse 6, Prenzlauerberg)
I forbindelse med Berlin Music Week og Popkomm blev der afholdt nogle danske showcases rundt omkring i Berlin, bl.a. på Wohnzimmer Bar med Let Me Play Your Guitar, Lydmor og The Late Great Fitzcarraldos. Der var billigt, hyggeligt, varmt og mange søde mennesker. Et sted jeg gerne vil tilbage til i dagstimerne hvor den fungerer som café.
Pasfoto automater (bl.a. ved Rosa-Luxemburg str., Eberswalder str. og Kotbusser Tor)
De gamle automater er obligatoriske at kravle en tur i med sine venner. Det koster kun 2 euro og er alle grinene værd :)
Napol Jonska (Kastanienallee 43, Prenzlauerberg)
Vi fik vafler på det lille fine lyserøde sted, som havde alt fra is til pandekager, kaffe, te og glas med farverigt slik og bolsjer.
Fortsættelse følger med bl.a. genbrugsshopping, de bedste dönere (nogensinde!), sushi-steder, vinbar, vegansk morgenmad og Spree Park.

6 kommentarer:
Skønne billder :) Og tak for nyt input om Berlin - jeg opdager også nye steder for hver gang og disse skal da helt sikkert lige noteres i min Berliner Moleskine!
Lou
Uh ha, som et gensyn ville gøre godt. Måske til efteråret.
Åh Berlin, Berlin! Det ser ud til at du havde en god tur. Hvordan var Berlin Festival? Det ville jeg rigtig gerne have været med til.
Hyggeligt indlæg - jeg sidder og får nostalgitrip :)
Michelle
www.ohyouprettythings.dk
Åhh, der er jo fantastisk :) sjovt som man bare altid vil tilbage og have MERE
Dejlige billeder.
Jeg har kun været i Berlin en enkelt gang, men det var fantastisk...
Jeg hepper på anden del inden for den næste lille uge - rejser til Berlin (for kun 3. gang i mit liv) på onsdag, og ville VIIILDT gerne have flere gode idéer til steder der bare MÅ besøges :)
Send en kommentar