Dig og Mig laver dansksproget rock. En genre jeg ikke gør mig så meget i, men som jeg tror vil komme til at præge 2012 i stor stil (tak, Ulige Numre!) fordi det lyder nostalgisk og autentisk - ligesom Dig og Mig. Det lyder af Nørrebro, det lyder af gymnasietid og kortvarige forelskelser, det lyder af mandag morgen og af Rocazino møder Bølle Bob. Det lyder som noget man gerne vil lære teksten til og vrænge med på. Og så kan jeg bare virkelig godt lide kombinationen af en pige+dreng-vokal.

Klik på billedet for at høre 'Skyggerne'
Dig og Mig har udgivet én EP med tre numre, og det er især titelsangen 'Skyggerne' som har sat sig godt fast i min hjerne. Deres charmerende og flabede lyd kører på repeat hjemme hos mig for tiden via Bandcamp som er det eneste sted jeg kan finde EP'en, selvom de også er på Facebook. Hvad synes du om det?

3 kommentarer:
Hvad pokker! Det er min papfætter!!! Fantastisk :) Anede ikke, han var kommet så langt... Dejlig musik
"Skyggerne" lyder bare SÅ meget som noget der kunne være lavet i 80'erne. Især den måde hun synger "skyggerneee" på.
Deres Bandcamp virker stadig, og de tre numre fra EP'en 'Skyggerne' kan downloades til den pris, man ønsker (også gratis). http://digogmig.bandcamp.com/.
Send en kommentar